Den 8. oktober var der indvielse af ombygningen af Plejehjemmet Thorsgården. Rådmand Jette Skive holdt tale og klippede den røde snor, og i det nye produktionskøkken havde køkkenpersonalet tryllet lækkerier frem. Ombygningen har haft fokus på hjemliggørelse, og fliserne fra Decor Glam Atlantico Shine er valgt for at understøtte bygningens 60’er arkitektur. Kunstneren Helle Blom har lavet de fine tegninger til hver af boligernes indgangsdøre, og arkitekt Charlotte Lemme fra bygningsafdelingen i Sundhed og Omsorg har stået for indretningen. Proces Arkitekter var totalrådgiver og har varetaget hele processen fra brugerinddragelse og dispositionsforslag til udbudsprojekt og byggeledelse.