Tagudskiftning

Tag- og vinduesudskiftning på Plejehjemmet Egely

Proces Arkitekter har rådgivet Aarhus Kommune i forbindelse med tag- og vinduesudskiftningen på plejehjemmet Egely i Højberg.

På Plejehjemmet Egely var det gamle tegltag fra 1960’erne utæt og nedslidt, og for at beskytte den underliggende tagkonstruktion, var det påkrævet at udskifte taget.

Tag, tagrender og nedløbsrør er udskiftet, og derudover er der udført en ny kvist med facadedør for udgang til en fremtidig tilbygning i form af en vinterhave med tagterrasse, som Proces Arkitekter har projekteret.

Der er udført ny isolering, og der er etableret en ny gangbro.

Vinduerne er udskiftet til energivinduer i træ-alu med 3 lags glas.

Proces Arkitekter har varetaget projektering, udbud i hovedentreprise, byggeledelse, fagtilsyn og mangelgennemgang i forbindelse med tagrenoveringen og vinduesudskiftningen på Egely for Aarhus Kommune. Derudover varetager Proces Arkitekter også 1 års eftersyn.

Ydelse: projektering, udbud og byggeledelse
Omfang: 1500 m2 ombygning
Status: 2020
Bygherre: Aarhus Kommune