Botilbuddet Katrinebjerg er en åben døgninstitution, som tilbyder langtidsanbringelser til unge i alderen 14-17 år, men med mulighed for forlængelse op til det 23. år. Beboerne har psykiatriske udfordringer, men er som udgangspunkt indskrevet i kommunale skoler eller i beskæftigelse. Borgerne bor på tilbuddet, og tilbuddet er udgangspunkt for de unges liv og dagligdag, hvor de styrkes i at blive aktører i eget liv.
Botilbuddet holder til på Katrinebjergvej 81, som er et bevaringsværdigt tidligere kvindehjem fra 1914, der også midlertidigt huser Museum Ovartaci.
Projektet indeholder nyopførelse af fem ekstra døgnpladser i eksisterende sekundær bygning beliggende på Katrinebjergvej 81A. Der etableres fem små lejligheder med eget bad og køkken samt et fælles opholdsrum og et fælles køkken og møderum. Derudover etableres vaskerum og personaletoilet.
Proces Arkitekter har som totalrådgiver varetaget brugerinddragelsesprocessen, udarbejdet dispositionsforslag samt varetaget arkitektprojektering, projekteringsledelse, IKT-ledelse og brandrådgivning og byggeledelse.
Ydelse: Totalrådgivning, brugerinddragelse, IKT-ledelse, brandrådgivning, byggeledelse
Omfang: 266 m2 ombygning
År: 2024-2025
Bygherre: Aarhus Kommune
Samarbejde: Overgaard Elecric Design