Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg skal fremover også rumme specialtilbud. Nerd Architects har udarbejdet helhedsplan og skitseforslag, som Skanderborg Kommune har bedt Proces Arkitekter om at viderebearbejde til udvikling af dispositionsforslag og efterfølgende projektering og udførelse.
Specialtilbuddet for indskoling og mellemtrin samles i nuværende mellemtrin med 6 almene klasser samt kreaværksted og N/T-lokale i indskolingen, der både kan bruges af specialtilbuddet og indskolingen. I udskolingen etableres også et specialtilbud med mulighed for egen indgang og afskærmet mod almene klasser. Derudover etableres et angst-team i forbindelse med specialtilbuddet.
Der er arbejdet med genkendelighed og struktur, særligt for specialtilbuddet, men også for de almene elever. De genkendelige elementer er inventar, særlige zoner eller markeringer i form af farver eller materialer. I specialafdelingerne indrettes zoner, der spejler funktioner fra det almene område, som projektværksteder, gruppezoner og fællesarealer, for at forberede og normalisere disse funktioner for specialtilbuddet.
Proces Arkitekter har som totalrådgiver gennemført brugerinddragelsesproces, udarbejdet dispositionsforslag for om- og tilbygningen samt varetager arkitektprojektering, projekteringsledelse, IKT-ledelse, brandrådgivning, arbejdsmiljøkoordinering, byggeledelse og fagtilsyn.
Ydelse: Totalrådgivning, brugerinddragelse, brandrådgivning, IKT-ledelse, byggeledelse
Omfang: 1.200 m2
År: 2021-2024
Bygherre: Skanderborg Kommune
Samarbejde: VOGNSEN Rådgivende Ingeniører A/S